Velkommen til Kennel Jerriks

D.13.02.2012 nedkom Joy med et stk hvalp. D.18.02. mistede vi desværre lille Saga igen :´(

Velkommen til vores hjemmeside


   Samvittighedsfuldt opdræt af basset hound.


Her vil man kunne følge med i vores lille opdræt af en helt vidunderlig race, nemlig basset hound. En race som på mange måder er den perfekte familiehund. Derfor er det da også vores mål, at lave prima familiehunde og udbrede kendskabet til den alt for oversete race.

Mange vil mene at en basset hound er grim... Og ja det er den sådan set måske også, man kan i hvertfald ikke kategorisere den som smuk og yndefuld. Men hvad den mangler i skønhed, det har den så tilgengæld rigeligt kompenseret for i charme og sjæl.

Det er en sund hund, som ikke døjer med dårlig ryg, bare fordi den har en forholdsvis lang ryg, set i forhold til de korte ben, eller hudproblemer pga de ekstra hudfolder den er beriget med. Den savler ikke udpræget, og den er ikke ked af det, bare fordi den ser sådan ud

Man skal vælge en basset hound, hvis man ikke kan stå for en lidt stædig og til tider temmelig egensindig hund, med en udpræget form for humor.

Man skal vælge en basset hound, hvis man ikke har tendens til stress, for en basset hound har sjældent travlt. Dog med undtagelse af når der er mad.

Man skal vælge en basset hound, hvis man ønsker en hengiven familiehund, en som vil elske sin familie højt, og som altid vil være lige præcis der hvor du er. 

Man skal vælge en basset hound fordi, den altid er rar og kærlig. Også over for tyvknægten som er ved at rende med sølvtøjet. 

Ja listen er lang med argumenterne til, hvorfor man skal vælge lige netop denne race. En race som trasker stille og roligt lige ind i hjertet på dem den møder. 

Skulle man have spørgsmål vedrørende basset hound, så tøv ikke, men kontakt os, og vi skal se om vi kender svaret. 

God fornøjelse med de følgende sider  

Klik på linket her og du kommer direkte til Dansk Kennel Klubs hjemmeside


                                   http://www.dansk-kennel-klub.dk