Socialisering

Man kommer ikke sovende til en velsocialiseret og tryg familiehund. Det kræver en indsats af opdrætter, og det kræver en stor indsats af hvalpekøber.

De små hvalpe præges bedst helt fra 3 ugers alderen og frem til de er ca 14 uger gamle. Det de lagre i deres hukommelse fra denne periode, vil de kunne trække på resten af deres liv.  Dvs gode oplevelser med små børn, andre hunderacer, fremmede mennesker osv osv. Men det betyder bestemt ikke at prægningen stopper efter denne periode, tvært imod.

Det er så vigtigt at man tager denne opgave alvorligt, da det jo er her kimen til et langt og lykkeligt hundeliv skal lægges.

Det man får tilbage for sin indsats er en familiehund, som er tryg når den møder nye mennesker, en hund som ikke reagere agressivt når den møder hunderacer der ser mærkbart anderledes ud end den selv, fordi den bliver usikker. Man får en hund som ikke vil være ængstelig over for børn og deres lyde. osv osv

Det, det i bund og grund drejer sig om er, at hunden kan være tryg og tilpas. Er den ikke det, er der jo desværre nogle hunde som kan finde på at reagere negativt i form af snerren og bid. En uønsket adfærd som vi i høj grad selv kan forebygge.

Her starter hvalpenes liv i en stor fødekasse, hvor de trygt kan være, til de er ca 3 uger gamle. De er i et rum hvor der er mulighed for at give dem ro til at sove og vokse. 

Derefter begynder hvalpene at være klar til at opleve verdenen udenfor. Og da vi selv er meget udemennesker, ja så flytter alle hundene ud i den indhegnede have fra morgenstunden af, når vejret ellers tillader det. Med sig har de en stor hundekurv med deres tæpper, hvor de kravler op når de er mættet af oplevelser.

De oplevelse de får kan bla være et møde med vores kanin Buster. Han bliver sluppet ud imellem hvalpene, så de rigtig kan få lov til at snuse uden der skal være tremmer imellem. Buster kan selv finde ud af at hoppe i sikkerhed når de bliver for vilde, men han vender hurtigt tilbage igen, så han må jo kunne lide selskabet

Der er altid en masse legesager spredt rundt i hele haven, da vi jo har en lille datter (årg. 2007). Dem kan hvalpene få meget tid til at gå med at undersøge og gnave i.

Så er der vores søde kat, som heller ikke holder sig tilbage, My er meget nysgerrig og finder det sjovt at lege med hvalpene, på helt venskabeligt plan.

Af sagens natur har vi næsten altid børn i haven, da vi jo selv har 5 af slagsen ( dog ikke på fuld tid), så det skorter ikke på opmærksomhed til de små hvalpe, fra børnene, venner, veninder og naboer osv. Alle bliver inviteret ind, så de små vænner sig til at møde nye mennesker i alle aldre og størrelser.

Ind imellem tager vi hvalpene med på den anden side af hegnet, for derude gemmer sig en verden af nye dufte og spænede ting at gå på opdagelse i. Der er fx fremmede katte og hunde, duften af en hare eller et pindsvin osv. Og der er ingen tvivl om at de små finder det spændende.

Når vejret ikke er til det udendørs liv hele dagen, så er der aktiviteter indenfor. De vil hovedsageligt være i det stor bryggers hvor både tørretumbler og vaskemaskinen dagligt larmer, så de også vænner sig til disse lyde.

Om aftenen når alle er blevet fodret og luftet, så er der storfamiliehygge i vores stue. Hvalpene elsker at gemme sig under sofaen og lege tag-fat imellem benene på spisestolene. Det hele foregår vel og mærke under opsyn, for de bider og gnaver i alt.

Verdenen er jo også størrer end lige vores matrikel, så derfor kommer hvalpene også på skift med ud at køre i bil. Vi tager altid to af gangen, så har de hinanden at støtte sig til.

Det kan være en tur til det lokale plejehjem, hvor der er rift om at få lov til at holde de små hvalpe. Det er altid en dejlig oplevelse at komme der forbi. Den glæde det giver til beboeren kan slet ikke beskrives. Og de små hvalpe soler sig i opmærksomheden.

Der bydes også på besøg til børnenes skoler og børnehaver. Det skaber stor opmærksomhed bland de mange børn, men det kan sagtens lade sig gøre, at gøre det til en god oplevelse for alle parter. Mange børn har tydeligvis godt af vores besøg, hvor de på en god måde kan lære at omgås og respektere de firbenede venner.